Det hvide bjerg - Mont Blanc 2010

Det hvide bjerg - 4.810 meter over havets overflade
Det hvide bjerg - 4.810 meter over havets overflade
Den 3. august 2010 besteg Mathias, sammen med kammeraten Jacob, Mont Blanc – på dansk ”det hvide bjerg”.
 
Med sine 4.810 meter er Mont Blanc det højeste bjerg i Alperne, og hvis man ser bort fra bjergene i Kaukasus, så er Mont Blanc også Europas højeste bjerg.
 
Mont Blanc var en meget en spændende og hård udfordring, der for første gang bragte Mathias på toppen af et +4.000 meter højt bjerg.
Formål
Første test af det nye solpanel i 'High Camp'
Første test af det nye solpanel i 'High Camp'
En tur på toppen af Mont Blanc er i sig selv en test. Personlig styrke er et vigtig parameter, men også udstyret bliver sat på en hård prøve på det 4.810 meter højde bjerg.
Tøj, telt, soveposer og andet udstyr bliver testet til det yderst når man bevæger sig i et højalpint område. Det gør bjerge som Mont Blanc til et ideelt ”test-center”, hvis man altså vil have testet et stykke udstyr under ekstreme forhold – og det er lige, hvad Racell vil.
Racell er førende indenfor produktion af miljøvenlige og avancerede solpaneler – både store industrianlæg og helt små specielt designede paneler. Racell adskiller sig fra andre solcelle producenter ved at have en særlig fremstillingsmetode, der ikke anvender farlige kemikalier.
Racell har udviklet et højeffektivt og meget let solpanel, der har så stor kapacitet, at det uden problemer kan lade en bærbar PC op. Den designmæssige udfordring tager Henning Larsens tegnestue sig af, mens Whiteout Adventures har fået til opgave at teste det nye solpanel under ekstreme forhold – en udfordring Whiteout Adventures ser meget frem til.
Whiteout Adventures teori er ”Hvis det virker under ekstreme forhold, så virker det alle steder”. Første test bliver på Mont Blanc i august 2010, hvor kamera med videre skal forsynes med miljøvenlig strøm fra det nye solpanel.
Ruten
Ruten - The three monts
Ruten - The three monts
Mathias og kammeraten Jacob besteg det 4.810 meter høje bjerg ad ruten ’The Three Monts’, der går forbi tre +4.000 meter toppe – deraf navnet.
Fra basecampen i Chamonix gik turen med lift op til Aiguille du Midi Ridge i 3.775 meters højde. Efter 12 timer i ’high camp’, hvor kroppen vendede sig til højden, fortsætte Mathias og Jacob op mod den første af de tre toppe, Mont Blanc du Tacul på 4.248 meter.
Herfra gik det videre mod den anden top, Mont Maudit på 4.465 meter. Da den var passeret, ventede Mont Blanc, som Mathias og Jacob nåede syv timer efter de forlod de varme soveposer i ’high camp’.
Efter at havde tilføjet ”jeg har været på toppen af Mont Blanc” på adventure CV’et vendte Mathias og Jacob om, og gik tilbage til ’high camp', hvor de tog liften ned til Chamonix.
En tur på i alt 24 timer.
Læs et fyldigt referat af turen her.