Eventyrsløbet - Langs Jerntæppet 2014

"Holdet"
Den 27. – 30. november tog ”Eventyrløbet – Langs Jerntæppet” deltagerne med på et tre dage langt løbeeventyr, gennem et smukt og skovrigt landskab, hvor ”Jerntæppet” i over 40 år delte Øst- og Vesttyskland. Turen bød på en utrolig naturoplevelse, med bjergsøer, stejle ’single tracks’ og idylliske tyske landsbyer, der ikke har ændret sig ret meget siden middelalderen.
 
Undervejs kom vi forbi nogle af Jerntæppets gamle vagttårne og grænseovergange, der gav et historisk glimt af en dyster og ikke alt for fjern fortid. I alt blev det til en helt unik løbeoplevelse med ca. 100 ganske kuperede kilometer. Gennem et vinterklædt landskab, der både var smukt, men også viste tydelige spor efter den kolde krig.
 
Vi overnattede på små hyggelige hoteller, mens bagagen blev transporteret. Samlet fik deltagerne i Eventyrløbet – Langs Jerntæppet 2014 et løbeeventyr med historisk vingesus, hvor vejret og ”Julen” også bidrog til oplevelsen.  
 
Eventyrløbet har ingen målstreg, vinder eller tidstagning. Kun uforglemmelig natur.
 
Turen blev til i samarbejde med det tyske turistbureau for Niedersachsen, Salomon og Maxim Sports Nutrition.
Nedenfor kan du læse dagbogen fra turen, samt se et kort over ruten.

Eventyret (ruten og området)

Ruten bød på en rundtur mellem tre af bjergområdet Harzens historiske byer: Braunlage, Ilsenburg og Altenau. Ruten gjorde at vi flere gange krydser den gamle grænse, og flere steder løb vi også langs ”Jerntæppet”, på det der i dag hedder ”det grønne spor” eller ”Grenzweg”. Grenzweg er et spor, der under den ”kolde krig” blev brugt til at fragte våben, forplejning og andet udstyr ud til grænseposterne langs Jerntæppet. Der var på dette stykke af Jerntæppet ikke en decideret mur, som gennem Berlin, men derimod et pigtrådshegn, der var skarpt bevogtet. Det vidner områdets mange vagttårne og bunkers også om.
 
Vi kunne dog frit krydse ”Jerntæppet” lige så mange gange vi ville, og at vi gjorde det iført løbesko understreger at området nu skal elskes for sin smukke natur, mens historien blot skal huskes.
 
Udover den smukke natur, fik vi også glæde af en ganske kuperet rute. Faktisk overraskende kuperet. Højeste punkt ligger over 1.100 meter over havets overflade, og flere af de byer vi bor i er i dag kendt som gode vintersportsbyer.
Dag "0": Klar til start
Vi er ankommet til byen Braunlage, der ligger midt i Harzen. Det giver byen en væsentlig flottere beliggenhed end navnet ellers kunne indikere. Det er herfra vores løbeeventyr langs jerntæppet begynder – i morgen.

Dagens eventyr er nok begrænset til et par sekunders højintensiv spænding i forbindelse med udpakningen. ”Hvor fanden er den tandbørste…?”.

Morgendagen byder med garanti på noget ganske andet.
Dag 1: Indhentet af fortiden
For de fleste er Jerntæppet nok et lidt uvirkeligt historisk begreb. Forventningerne var derfor alt anden end den virkelighed, der ramte os på den første del af dagen løbeeventyr. På en slags frilandsmuserum for Jerntæppet, mødte vi nemlig både pigtrådshegn, vagttårne og en mindesten over dem som var blevet dræbt i forsøget på at krydse grænsen. Seneste en ung mand i 1983.
Det var koldt, med rimfrost i græsset og sammen med en tæt tåge fik det et øjeblik stemningen til næsten at virke trykket. Men kun kortvarig. For landskabet var utroligt smukt og 17 danske løbere kan ikke andet end at blive glade i ”låget” over det kuperede terræn.
Dagens første mål var toppen Wurmberg på 971 meter. Det var en meget flot tur, hvor vi blandt andet fulgte den transportvej de østtyske tropper havde brugt. Igen blev ”Jerntæppet” meget virkeligt, og der blev tænkt og talt om at vokse op og leve i et delt Tyskland.
I tæt tåge kom vi på toppen, hvor der til vores store glæde var en cafe. Foran pejsen fik vi varmen og efter en kort pause, var vi klar til dagens første lange nedløb. Det blev til ca. 3,5 helt fantastiske kilometer, hvilket bestemt ikke er hverdagskost for en dansk løber.
På vej mod mål nummer to, Brocken (Bloksbjerg), begyndte solen at skinne igennem tågen. En meget flot ”optur”, der sluttede med et fantastisk ’veiw’ over et samlet Tyskland, der var delvist dækket af skyer. Der blev også kigget lidt frygtsomt på de deltagende piger, men selvom vi befandt os på Bloksbjerg, var der til vores store overraskelse ingen af dem, der selvantændte…
Efter en kop kaffe og et kig på det gamle damptog, der året rundt kører til toppen af Brocken, stod den igen på et langt og flot nedløb. Til at starte med på den gamle grænsevej, men til slut, på et helt fantastisk ’single-trail’, der i høj grad er værd at skriv hjem om.
Efter ca. 35 kilometer, ankom vi til Waldhotel i Ilsetal. Den ene halvdel af gruppen valgte af løbe en lille ekstratur, ned til den historiske by Ilsenburg. Den anden halvdel kastede sig ind i hotelles sauna og swimmingpool. Ikke en dårlig afslutning på en aldeles fremragende dag.
I morgen gør vi det igen... - Whiteout Adventures
Dag 2: Bedre end 1000 ord
Der er noget ubeskriveligt over at vågne op med en træt og stiv krop. Det giver en underlig form for velvære. Den følelse bliver forstærket, når tanken om den kommende dags løbeeventyr rammer. For når løbetasken er pakket med god energi og væske, og det eneste man skal er at løbe, så er der smil hele vejen rundt.
Vi startede ud i tæt tåge, omgivet af grantræer, som til lejligheden var beklædt med et flot lag rimfrost. Små 400 højdemeter og så var vi ellers i gang. Et troldeagtigt landskab omgav os. Med kæmpe store sten, fyrretræer, der på det nærmeste strakte sig ind i det uendelige og alle de lækre trailspor man overhovedet kan drømme om.
Vi løb fra øst mod vest og midt på en 65 meter høj dæmning, løb vi bogstaveligt talt lige ind i Jerntæppet igen. Sådan en ”grænse” er et godt bevis på at streger på et landkort ikke nødvendigvis giver særlig god mening i virkeligheden. Vi mødte også de østtyske beton-”stier”, men et delt Tyskland virkede længere end 25 år væk.
Gruppen blev flere gange delt i løbet af dagen, så tempo og distance kunne tilpasses. Det førte også til et par forskellige ”rutevalg”. Uden at skulle nævne nogen navne, kan det da godt afsløres at den ene af Whiteout Adventures guider, måtte hoste op med kvajebajer. Den blev nydt i hotellets lille swimmingpool, hvor de trætte ben fik sig en velfortjent pause.
Dagens distance lød på ca. 30 fantastiske kilometer. Billederne på Whiteout Adventures Facebook side siger nok det hele…
Med trætte ben - Whiteout Adventures
Dag 3: Alt andet end en +65 bustur til Harzen
Tre dages løbeeventyr. Det siger måske ikke så meget. Det gør en samlet distance på lidt over 100 km nok heller ikke. Selvom det da godt kan få et par stolte smil frem hist og her. Men, hvis der tilføjes noget om en kuperet og udfordrende rute, samt temperaturer under frysepunktet, så begynder det at ligne noget.  
Forventningerne til tysk effektivt blev i den grad bragt til skamme. For kan man forstille sig at et ellers gangske velfungerende hotel ikke modtager nogen former for kreditkort? Det betød, at vi måtte sende en mindre ekspedition rundt til byens hæveautomater, inden vi fik lov til at løbe af sted på eventyr.
Igen lå en nærmest mytisk tåge over området, og rimfrosten på træer og græs satte godt gang i julehumøret. Og godt humør har virkelig været kendetegnet for denne gruppe, der også har ydet en forblindelig ”arbejdsindsat”. Den blev der igen i dag god brug for, idet den planlagte distance på 25 km, blev forlænget med små 12 km. Mere eller mindre med vilje…
I 874 meters højde tog vinden til og vi måtte pakke os godt ind. Rimfrosten lå her så tykt at det lignede sne og jorden var stenhård. Derfor skulle koncentrationen holdes på de tekniske nedløb – ellers stod den på en hurtig ikke særlig rar form for afregning. Alt sammen ting, der hver især kan fremstå som noget negativt. Sammen dannede de dog rammerne for et fantastisk løbeeventyr i Harzen. Langt fra de +65 busturen, vores mormøder var på i 80’erne.   
Stor tak til alle deltagerne for at bidrage med godt humør, for masser af hygge og konstant strøm af sjove kommentarer.
Vi glæder os allerede til næste år
Whiteout Adventures – mod nye eventyr