Eventyrsløbet - Langs Jerntæppet 2015

Den 26. – 29. november 2015 tog ”Eventyrløbet – Langs Jerntæppet” deltagerne på et tre dage langt løbeeventyr, gennem et smukt og skovrigt landskab, hvor ”Jerntæppet” i over 40 år delte Øst- og Vesttyskland. Turen bød på en utrolig naturoplevelse, med bjergsøer, stejle ’single tracks’ og idylliske tyske landsbyer, der ikke har ændret sig ret meget siden middelalderen.
 
Undervejs kom vi forbi nogle af Jerntæppets gamle vagttårne og grænseovergange, hvilket gav et historisk glimt af en dyster og ikke alt for fjern fortid. I alt blev det til en helt unik løbeoplevelse med ca. 100 ganske kuperede kilometer. Gennem et vinterklædt landskab, der både var smukt, men også viste tydelige spor efter den kolde krig.
 
Turen blev til i samarbejde med det tyske turistbureau for Niedersachsen og Salomon.
Nedenfor kan du læse en lille dagbog fra turen.
Dag 1: Toppen
Toppen…
Er et udtryk som mange bruger om noget helt storartet. Og det må man sige at fredagens oplevelser var.
Faktisk mødte vi hinanden allerede torsdag aften. Nogle stødte på hinanden i hotellets wellnessafdeling, hvor vi lige kunne lade op til de tre kommende dages løbeeventyr. ...
Efter morgenmaden kørte vi til byen Sorge. Her er et frilandsmuseum hvor det er muligt at opleve den barske historie fra Tyskland var delt i to. Vi løb igennem ingenmandsland, og efter ca. 7 km var vi tilbage ved bilerne. Vi kørte til Braunlage, parkerede bilerne i parkeringskælderen – og så ellers bare ud på eventyr.
Vi startede opad – mod toppen af Wurmberg. Efterhånden som vi kom opad, blev dynen af sne på træerne større, sporet snævrede sig ind for til sidst at ende ud i skipisten hvor der var et dejligt tykt lag sne at lege i.
Efter lidt frokost på toppen, løb vi i smalle spor i retning mod byen Schierke. Det ene jubeludbrud afløste det andet, og kombineret med en trampende lyd der kunne forveksles med en flok elefanter var vi i hvert fald sikre på ikke at se nogle dyr.
Fra Schierke gik turen op af smalle, smukt sneklædte spor til toppen af Brocken, det højeste bjerg i området. Der var smuk udsigt da vi kom til toppen, men vi blev siden indhentet af lidt skyer. Det gjorde dog ikke udsigten mindre vild og storslået.
DET ER TOPPEN – som en af deltagerne udbrød.
Fra de 1142 meters højde på Brocken satte vi kursen mod Ilsenburg som befinder sig i 300 meters højde. Lidt hurtig hovedregning giver resultatet – det går nedad. Og hvad man troede var voksne mennesker var pludselig en flok legesyge børn. Sneen fløj over alt.
Efter det meste af nedløbet delte vi os i to grupper. En gruppe der tog en ekstra top på vejen til hotellet og en gruppe der tog turen direkte til hotellets pool og sauna.
I morgen tager vi af sted på flere eventyr
Whiteout Adventures – mod nye eventyr
Dag 2: Hobitterne på tur…
I denne storslåede natur kan man godt komme til at føle sig som en lille hobbit. Ved aftenens runde ved bordet om dagens oplevelse kaldte flere af deltagerne også omgivelserne for et hobbitlandskab. Og det er med god grund. Smalle spor gennem kæmpe sneklædte grantræer og forbi enorme sten. ...
Vi startede dagen med en omgang morgenyoga, efterfulgt af morgenmad og pakning af løberygsækken. Ca. kl. 9 begav vi os ud i snevejret – eller måske nærmere op i det. For inden længe så vi os selv på en hårnålesvingsti op af bjerget bag hotellet og inden længe havde vi bevæget os fra 300 moh til 600 moh. Med vinden imod os, og sneen der piskede mod kinderne kunne man virkelig mærke naturen. Og hobitterne fik røde kinder og store smil.

Lige præcis store smil kendetegner gruppen af deltagerne på Eventyrløbet Langs Jerntæppet 2015. Efter de første ca. 5 km delte vi os to gruppe. Løbe”losserne” og så det velkendte kaffe-kagehold. ”Losserne” kommer af at det ene hold løb over en ekstra top, for at komme forbi en indhegning med los. De findes også vildt i naturen i Harzen, men er ikke så nemme at få øje på. Så man kan være heldig at se dem bag indhegningen. Og det var løbe”losserne”. Man må så vurdere om 10 km ekstra i det kuperede terræn er lossen værd.  Vi løb videre over Eckertalssperre, hvor alvoren bag opdelingen af Tyskland i to igen blev alvor. Midt på dæmningen blev bygget en mur mellem øst og vest. Hvordan fordelingen af strømmen fra dæmningens produktion er blevet fordelt må guderne vide. Men en stor oplevelse var det i hver fald at se den storslåede konstruktion.

Videre langs dæmningen løb vi til Torfhaus, hvor vi spiste frokost og de to løbehold mødte hinanden. Fra Torfhaus løb vi videre til Altenau. Torfhaus ligger i ca. 800 moh og Altenau ca. 500 moh. Det vil sige at vi gentog gårdsdagens afslutning i nedafgående retning. I det vildeste spor løb vi i fuld fart, med jubelråb, hop, piruetter og sneboldkast var stemningen høj. Vi løb langs et vandløb og undervejs kunne vi nyde en lille Schierke Feuerstein – en bitter dram, som hotellet i Ilsenburg havde suppleret dagens madpakke med. Der fik de lige en ekstra stjerne. Vel fremme ved hotellet må vi konstatere at højt humør, ømme muskler og masser hygge fylder rummet hvor vi får en restitutionsøl inden morgendagens videre løbeeventyr.

I morgen tager vi af sted på flere løbeeventyr...

Dag 3: Tilbage mod øst
Plask er et lydord, udtales ”plasg” jævnfør det tyske platsch... Og det er nok en meget fin betegnelse for søndagens løbeeventyr Langs Jerntæppet i Tyskland. Der gik ikke længe fra dagens start, før vi så os selv på Harzer-Hexen-Stieg – eller måske nærmere hørte os selv…. ”plask plask plask”. Temperaturen var kravlet et par grader opad og regnen havde sat ind. Så hvad der lørdag var sne på stien var nu en rigtig omgang slask. ...
Vi startede dagen med morgenyoga fordelt på gangene og ind på værelserne på det hyggelige familiehotel i Altenau. Efter morgenmaden pakkede vi det sidste i rygsækken, og så ellers ud på turens sidste dag. Turen ned af trapperne fra værelserne vidnede om at der var blevet sat en del kilometer og højdemeter ind på kontoen de foregående dage. Gæt selv hvilke lyde der kom fra flere af deltagerne. Vi startede traditionen tro opad. Fra de ca. 600 moh som Altenau befinder sig i til dagens første top på 927 moh. ”Wolfwarte”. På toppen kunne man nærmest læne sig inde i vinden uden af vælte. Turen til toppen gik af små snebeklædte spor, hvor vi fik æren af at træde de første spor i sneen. Træerne legede sneboldskamp med os, helt ud vi havde opfordret til det. Men der var flere af deltagerne der fik en betydelig mere hvid glød i hårfarven undervejs mod toppen. På toppen delte vi os i to grupper. En gruppe der stilede efter ca. 19 km på dagens tur og en på ca. 23 km. Turen fra Wolfwarte gik ned ad bakke, hvor der var plads til af lege lidt med løb i sne op til knæene. Andre tog den mere roligt, da muskler og led var ved at være brugte. Turen gik videre over toppen ”Altermann” og der fra tilbage til hotellet i Braunlage. På hotellet stod receptionisterne klar med håndklæder i hånden, så vi kunne hoppe direkte ned i hotellet wellnessafdelingen. En tur i poolen, varmtvandsbassinet, saunaen, dampbadet og så bare et dejligt varmt bad. Så kan man lidt igen.
Vi tog afsked med hinanden, med et forhåbentligt gensyn.
Tak for en fantastisk tur til alle deltagere på årets løbeeventyr Langs Jerntæppet.