Fjällräven Classic 2011

Klar til start - forude venter 110 km
Klar til start - forude venter 110 km
Fjällräven Classic er som sådan ikke et ”løb” i den klassiske forstand, men mere en vandreevent, hvor der er krav om at deltagerne medbringer telt og andet udstyr til at kunne klare 3 – 5 dage i fjeldet.
Den 110 km lange rute følger den smukke ”Kungsleden”, der er en klassisk vandrerute nord for Polarcirklen, i det nordligste Sverige.
 
Mathias deltog sammen med Kira og Mille, der tiltrådte som midlertidige mellemmer af Whiteout Adventures, i Fjällräven Classic anno 2011. Målet var at tilbagelægge de 110 km på under 20 timer.
 
Alt går langt fra som planlagt og efter 36 km valgte Mille at fortsætte alene og i sit eget tempo, mens Kira og Mathias løb videre. Efter noget af en kræftpræstation kom Kira og Mathias i mål efter 19 timer og 37 minutter. Det gav dem en samlet placering som nr. 21 blandt de ca. 2.000 deltagere. Kira fik den anden bedste tid blandt kvinderne.
 
Mille kom i mål efter 35 og en halv time. En imponerende solopræstation i de svenske fjelde.  
 
LøbeMagasinet fulgte igennem en række artikler forbedrelserne.
Den første artikel, "Kan du løbe", kan du læse her.
Den anden artikel, "Når du løber som et hold", kan du læse her.
Den tredje artikel, "På jagt efter en mental sejr", kan du læse her
Den fjerde artikel, "Når man løfter i flok", kan du læse her.
 
Endvidere kan du se en film om deltagelsen her.
 
Nedenfor kan du læse mere om holdet, om ruten som Mathias nu har tilbagelagt fire gange, om udstyret og se nogle af de flotte billeder fra turen.
Holdet
Holdet, fra venstre: Mathias, Kira og Mille
Holdet, fra venstre: Mathias, Kira og Mille
At løbe 110 km i de svenske fjelde nord for Polarcirklen på under 20 timer kræver bestemt sin mand, men også et par kvinder.
For Whiteout Adventures to midlertidige medlemmer, der sammen med Mathias deltog i Fjällräven Classic anno 2011, er nemlig af hunkøn.
Mathias fortæller her om sammensætningen af holdet:
”Fjällräven Classic har ligget og luret i baghovedet et par år, og da jeg fik ideen til at forsøge at gennemføre på under 20 timer, var jeg med det samme klar over, at det ville kræve et unikt hold – bestående af nogle meget erfarende løbere, med en god portion eventyr i blodet. Det fandt jeg, og mere til, hos Kira og Mille, der tilsammen har gennemført over 20 marathons."
Planen var at træne og gennemfører som et hold, og selv om det ikke helt lykkes, så var Kira, Mille og Mathias enige om det var en stor oplevelse at løbe sammen. Det gjorde dem i stand til at hjælpe og støtte hinanden, både når det til tider var surt at træne, men også da det gik hårdt til under selve løbet.
Ruten
Ruten - de hvide prikker er hytter, hvor der kan tages en puster
Ruten - de hvide prikker er hytter, hvor der kan tages en puster
Kungsleden er en klassisk vandrerute, både sommer og vinter, til trods for at den ligger nord for Polarcirklen.
Ruten går langs Kebnekaise, Sveriges højeste bjerg, videre af små stier og ’single tracks’, der tager deltagerne over floder, forbi en gamle samerlejr og op igennem et stejlt bjergpas. En meget flot, men også en udfordrende og hård rute – særligt, hvis man vælger at løbe hele vejen.
Læs mere om Fjällräven Classic her.
Som 16-årig tilbagelage Mathias sammen med sin far for første gang rutens 110 km på ski. Siden er det blevet til yderligere to skiture på Kungsleden, samt en bestigning af Sveriges højeste bjerg - Kebnekaise.
Ifølge Mathias, der på den baggrund næsten kan betegnes som en lokal guide, er området et absolut ’most’ for naturelskere.
Du kan læse mere om Mathias seneste tur på Kungsleden her.
Pakkeliste
Indholdet af Mathias' rygsæk
Indholdet af Mathias' rygsæk
Holdet medbragte følgende på turen:
Ernæring (hver person):
-12 energibarer
- 6 geler
- 10 poser energidrik (pulver), svarende til 10 X 750 ml
- 2 fyldte drikkedunke af 750 ml med energidrik.
- 3 poser ’recovery drik’ (pulver)
- En grovbolle med leverpostej
- En portion frysetørret mad
Tøj mm (hver person):
- Langarmet uldundertrøje (på)
- FUSION løbevest (på)
- ¾ løbe tights fra FUSION (på)
- Kasket (på)
- Kompressionsstrømper (på)
- Salomon XT Wings S-Lab 4 løbesko (på)
- Gamacher (på)
- Solbriller (på)
- Pulsur og pulsbælte (på)
- Håndleds kompas (på)
- Myggebalsam (en masse på og resten i rygsækken)
- Regnjakke med hætte (rygsækken)
- Lange tights fra FUSION (rygsækken)
- Hue fra FUSION (rygsækken)
- Vanter(rygsækken)
- Inderpose (rygsækken)
- Liggeunderlag (rygsækken)
Fællesudstyr (deles):
- Førstehjælpstaske (rygsækken)
- Vindpose (rygsækken)
- Brænder (rygsækken)
- Gas (rygsækken)
- Lighter (rygsækken)
- Kedel/gryde (rygsækken)
Endvidere medbringer holdet et hjelmkamera