Rondane rundt

Rondeslottet med let sne på toppen
Rondeslottet med let sne på toppen
Som en del af projektet ”Norge over 2.000 meter”, satte Mathias og et hold venner den 31. august 2011 kurs mod fjeldområdet Rondane, i det nordøstlige Norge. Rondane er hjem for ti fjeldtoppe på over 2.000 meter. Mest kendt er Rondeslottet på 2.178 meter som gør toppen til den 66. højeste top i Norge.
 
Planen var at bruge tre dage på at bestige de ti toppe Nedenfor kan du læse, hvordan det gik.
 
Turen havde to hovedmål. At bestige de ti toppe, og som en rekognosceringstur for et nyt og spændende projekt som Mathias kalder ”Den norske manddomsprøve”. Planen er, at arrangere en åben ”event” i 2012, hvor deltagerne får mulighed for at gennemføre ”Rondane rundt” på under 24 timer og samtidig samle penge ind til Grønlandske børn.
 
Hvis ”Den norske manddomsprøve” lyder som noget for dig, så kontakt Whiteout Adventures.
Holdet
Holdet på toppen af Rondane
Holdet på toppen af Rondane
Udover Mathias, bestod holdet af Lasse Jonasson og brødrene Morten og Mikael Einshøj, der alle tre var med på Svalbards østkyst i 2010.
Herudover bestod holdet af to nye ansigter. Mads Lau Jepsen og Niels Gram, som var et rigtig sjovt bekendtskab.
Ruten
Ruten
Ruten
Rondane er Norges ældste naturpark og beskrives ofte som et levende naturmuserum.
Rondane rundt byder på ti toppe på +2.000 meter, ca. 40 km og 4.500 højdemeter. Til sammenligning er det kendte ultra-bjergløb ”Tour de Mount Blanc" i Frankrig, 166 km langt og med 9.400 højdemeter.
Udover den smukke natur blev der også hygget på DNT hytte (Den Norske Turistforening) Rondvassbu.

Dagbog

Dag 1. Det falske sted
Lejr med udsigt
Lejr med udsigt
Dag 1. Det falske sted
Lejren ligger i:1.524 metershøjde
Distance gået:  Ca. 18 km.
Vi stoppede for at tisse og nyde den flotte udsigt. Vi var kørt af E6 mod Rondane, og havde i godt en time fulgt en meget smuk vej ind i de norske fjelde. Et stort kort prydede parkeringspladsen, med den klassiske røde plet ”her er du”. Til vores store overraskelse befandt vi os på østsiden af Rondene og ikke på sydsiden som vi i følge planen burde være.
Vi kunne dog fint gå inde i Rondane herfra, det ville bare blive en lidt længere tur. Efter lidt over ti timer i bil, trængte hele holdet, inklusiv Mikaels hund Dina, til at få rørt sig, så beslutningen var ikke svær.
Mathias havde inden afrejsen bedyret, at der ville være fælles-pakning inden afgang, så der ikke blev slæbt tåbeligheder med ind i fjeldet. Noget Whiteout Adventures tidligere har eksileret i. Det giver for eksempel ikke meget mening at slæbe et fryseelement med langs Svalbards østkyst, hvor temperaturen ligger et godt stykke under frysepunktet.
Lidt småregn gjorde fælles-pakningen overfladisk, hvilket selvfølgelig resulterede i nogle tunge ”overraskelser” senere på turen.
Vejret vekslede mellem sol og regn, og regnslagene kom af og på i et væk, mens vi åd turens første højdemeter. Regnen gjorde ruten godt våd, hvilket resulterede i en række flotte styrt. Mads fik styrt-førstepladsen, da han helt trådte forbi en træbro. Dermed fik han testet sine vandrestøvlers vandafvisning.
Efter otte timer på farten, slog vi lejr på et plateau under toppen Rondeslottet, som er områdets højeste top. Den går vi mod i morgen.
Aftensmaden blev nydt udenfor teltene og med en fantastisk udsigt. Menuen lød på Pasta-lasagne (letvægts-tørfodder) med Amaron vin (glasflasker) og med en dessert bestående af æble-kanelgrød (letvægts-tørfodder) med 20 år gammel portvin (glasflaske). Drikkelsen var en stor nydelse, men en af turens ”tunge” overraskelse, der var sluppet igennem den meget flygtige ”væg-inspektion”.
Dag 2. Det berømte vejr
Udsigten på toppen af Rondane
Udsigten på toppen af Rondane
Lejren ligger i:1.237 metershøjde
Distance gået: ?
Vi vågnede op til en utrolig smuk morgen. Solskin og klart vejr. Bogstaveligt talt kom vi ud af fjerene kl. 05.45. Der var minimum ét hul i Mikales dunsovepose. Allerede kl. 06.45 forlod vi lejrpladsen, hvilket må være en rekord for Whiteout Adventures, der ikke har en overvægt af morgenmennesker på holdet. Toppen af Rondeslottet lå ca. 700 højdemeter over os, og var nu dækket af et fint lag nysne, som var faldet i løbet af natten.
Efterhånden som vi nærmede os toppen blev det mere stejlt, stenene blev til klippeblokke og sneen gjorde alting glat. Der blev kæmpet over hele linjen, særligt af hunden Dina.
Kl. 9.00 stod vi på toppen af Rondane, i 2.176 meters højde. Udsigten var fantastik, mod nord. Et tæt skydække nærmede sig fra syd, den retning vi skulle. I løbet af ingen tid var vi omsluttet af skyer og turen ned fra Rondeslottet var mildest talt en udfordring. Efter et par hundrede højdemeter, måtte hunden Dina opgive.
Vi aftalte at Niels, Mads, Lasse, og Mathias skulle fortsætte sammen, mens Morten, Mikael og Dina ville tage den med ro. Det indbefattede blandt andet at Dina kom op i Mikaels rygsæk.
Vejret blev kun værre og sigten faldt til næsten igen ting. Videre mod den næste top gik det. Vinjeronden på 2.040 meter blev passeret, næsten uden at vi opdagede det. Mathias måtte gå tilbage og sikre sig at det faktisk var toppen vi var kommet over.
Igen var nedstigningen en hård omgang. Planen var at Niels, Mads, Lasse, og Mathias skulle fortsætte mod toppen Storronden, mens Morten, Mikael og Dina ville gå direkte ned til hytten Rondvanssbu. Her skulle de to hold så samles igen.
Vejret blev i mellemtiden endnu værre, og da der ikke er et markeret spor mod toppen af Storronden – fra vestsiden, valgte Niels, Mads, Lasse, og Mathias også at gå ned mod Rondvanssbu. De to hold ankom næsten samtidigt, og over en kop kaffe og en hjemmelavet vaffel, blev næste skridt diskuteret. Kombinationen af dårligt vejr og trætte ben, gjorde at det ikke virkede realistisk at forsøge at gå op i mod de næste tre toppe.
I stedet satte vi os kl. 15.30 til rette i en båd, som sejlede os op af søen Rondavattenet. En utrolig smuk tur som sparrede os for en rigtig hård tur, men som også betød et farvel til yderligere tre +2.000 metertoppe. Dermed stod den 4 – 2 i toppe til Rondane.
Kl. 17 slog vi lejr ved Bergedalsjønnen. I følge guidebøgerne, et helt fantastisk sted. Det er på ingen måde en underdrivelse.
Dag 3. Det var lige godt…
Mads, Niels og Mathias i tæt tåge
Mads, Niels og Mathias i tæt tåge
Distance gået: 15 km
Vind og regn havde i løbet af natten godt fat i teltene, og vi fik derfor en lidt urolig nat. Vækkeuret ringede kl. 05.30, men det var som om lyset ikke var tændt. Et hurtigt kig ud af teltet viste, at vores plan om at bestige fire +2.000 metertoppe ikke ville holde. Skyerne lå lige over os, og det regnede. Meget ærgerlige satte vi kursen mod bilerne. Heldigvis fik vi en rigtig flot tur ”ud”, på trods af det dårlige vejr.
Rondane var en fantastisk oplevelse, som helt sikkert skal prøves igen.