Tre generationer på toppen af Norge

Toppen af Norge - 2.469 meter
Toppen af Norge - 2.469 meter
Preben Kolringen 67 år, Mathias Kolringen 34 år og Victor Kolringen, der i starten af september måned 2010 var 10 måneder gammel, besteg sammen Norges højeste bjerg - Galdhøpiggen på 2.469 meter.
 
Farfar, far og søn brugte lidt over en uge i de norske fjelde, og selvom både Preben og Mathias har stor erfaring med friluftsliv, så var de godt klar over at det ikke var naturen, der denne gang var turens største udfordring.
 
"Vi var fra starten indstillet på at gøre det på Victors præmisser, og særligt forsøge at overholde hans sove- og spisetider. Vi var også bevidste om at holde øje med Victors humør, da det ville afsløre om han fik det dårligt af højden eller om han frøs” forklarer Mathias, der kunne glæder sig over at de fik deres fælles drøm oplydt.
  
Børsen Weekend har skrevet en rigtig god artikel om turen til toppe af Norge - læs artiklen her.
 
Formål
Mathias har ved siden af sine mange andre eventyr, en målsætning om at bestige alle Norges toppe på +2.000 meter. På denne tur fik Mathias tilføjet Nordeuropas højeste bjerg - Galdhøpiggen på 2.469 meter til adventure CV’et.
Læs mere om projektet ”Norge over 2.000 meter” her.
Et af turens andre formål er, at fortsætte testen af Racell’s nye solpanel. Læs mere om dette arbejde her.
”Ekspeditionsholdet”
Ekspeditionsholdet, fra venstre mod højre: Mathias, Victor og Preben
Ekspeditionsholdet, fra venstre mod højre: Mathias, Victor og Preben
Holdet består af 3 x Kolringen:
- Farfar og far: Preben Kolringen, 67 år og ivrig friluftsmand. Preben har set de mest ødede afkroge af Skandinavien, Himalaya og en masse andre fantastiske steder som han glæder sig til at vise sit barnebarn.
- Søn og far: Mathias Kolringen, 34 år. Læs mere om Mathias her.
- Søn og barnebarn: Victor Kolringen, født den 9. november 2009. Nyeste medlem af en familie, hvor eventyr er en del af opdragelsen. Kan kravle, og er den yngste dansker, der har stået på toppen af Norge.
Dagbog fra toppen af Norge
Ruten
Ruten
Mission accomplis!
Den 8. september 2010 kl. 14 stod Preben, Victor og Mathias på toppen af nordens højeste bjerg - Galdhøpiggen på 2.469 meter. Det var en hård, men også meget flot tur, og der blev kæmpet for at opfylde drømmen om at stå tre generationer på toppen af Norge. 
Dagens vejrudsigt lød på godt vejr, mens de kommende dages vejr så noget mere tvivlsomt ud. Vi valgte derfor at gå direkte efter turens hovedmål – Norges højeste bjerg, Galdhøpiggen på 2.469 meter.
Det menneskelige vækkeur, Victor, gik i gang kl. 6, og så begyndte forberedelserne. I forhold til vores aftale om kun at medbringe det mest nødvendige, blev der pakket en hel del.
Jeg ville på turen teste en masse forskelligt udstyr, herunder et Camelbak drikkesystem. Omkring kl. 7.30 flød gulvet med energidrik, og så var det slut med at teste nye drikkesystemer.
Omkring kl. 8 var Victor godt smurt ind i havregrød, og dagens anden ble blev påmonteret.
Kl. 8.45. lagde vi den hektiske morgen bag os, og så gik det ellers mod toppen af Norge. I den første pause konstaterede Preben tørt, at han godt kunne mærke at han ikke var 60 år længere…
Vi gik godt til og højdemeterne fløj af sted. Ligegyldigt, hvor man kiggede hen var udsigten fantastisk. Svag vind og solskin hjalp også, og vi fik hurtigt varmen. Efter et par timer skiftede terrænet i takt med at det blæste op. En stejl mark af løse sten og store klippeblokke skulle passeres, og det var svært at finde ordentlig fodfæste. Sten blev afløst af sne, og så tog vinden for alvor fat.
De sidste 100 højde meter var hårde, især for Victor, som indtil da havde grinet, pjattet og sovet.
Vi overvejede om vi skulle slå teltet op, så Preben og Victor kunne ligge og få varmen, mens jeg fortsatte alene til toppen af Norge. Med en lille halv time til toppen, besluttede vi at fortsætte. Det ville være ærgerligt at opgive, så tæt på vores fælles drøm.
Preben efterlod sin rygsæk, og så gik det ellers i let løb mod toppen.
Kl. 14 stod vi på toppen af Norge, Galdhøpiggen der med sine 2.469 meter også er nordens højeste bjerg.
En utrolig udsigt omgav os, men det var koldt, så efter en kort pause løb vi et par 100 højdemeter ned. Her slog vi vores lette Helsport telt op, og så blev Victor elles pakket ind i en sovepose og hygget om med varm mælk.
Efter en times pause var alle igen klar til at fortsætte nedstigningen.
Under os lå turens hårdeste etape. Marken med de løse sten. Det var næsten umuligt at gå på og flere gange var mine stave den eneste grund til at Victor og jeg ikke stod på snotten - min antipati mod vandrestave er på heftigt tilbagetog efter turen til toppen af Mont Blanc og så denne tur. Dog bruger jeg mine skistave, da jeg ikke kan se mig selv stå i kø sammen med en flok overvægtige gamle damer for at købe et sæt rigtige vandrestave.
Victor tog det hele med ophøjet ro, og selvom det bumpede, sov han fra alle de løse sten. Efter endnu et par hårde etaper kunne vi se hytten 600 højdemeter under os.
Sidst på turen gik det op for mig, at jeg både var meget sulten og tørstig. I dag havde fokus været på at fylde i hoved på Victor, og det var derfor ikke meget jeg selv havde fået indtaget.
Hurtigt fik jeg pakket en Maxim energibar op, men heller ikke den fik jeg i fred. Victor var meget interesseret, og efterfølgende meget insisterende. Det endte med at vi delte energibaren, og så var vi ellers klar til sidste etape.
Kl. 18.45, præcis ti timer efter vi forlod Spiterstulen var vi tilbage.
Glade og ikke så lidt stolte, kunne vi se tilbage på hård og flot dag, hvor tre generationer kom på toppen af Norge.